Referat af bestyrelsesmøde nr. 02 2013-14 i gårdlauget Sønderdybet søndag den 22. september 2013

 

Til stede: Shamirra Aisinger, Jens Hybel, Ole Rindtoft, Trine Otto og Hans Donslund

Suppleanterne Henriette Christensen og Frank Wederkinch var inviteret men ikke til stede. 

 

 

1. Økonomi

Vi følger budgettet nogenlunde. Der er for brugt 41.500 kr. til vedligeholdelse og gartner ud af et samlet budget på 55.000 kr. for 2013.

 

2. Opfølgning på rotteindsats

Henriette Christensen har i en mail til bestyrelsen inden mødet informeret om at der samarbejdes med Københavns Kommune om forøget rotteindsats med henblik på certificering. 

Bestyrelsen har ikke kendskab til observation af rotter de seneste par måneder.  

 

3.  Tiltagende problem med hunde- og kattelort i gården

Det blev besluttet (i første omgang) at sætte opslag på alle bagdøre om at husdyr ikke må lukkes ud i gården, så alle i gården er klar over hvordan reglerne er. Husorden har som forsøgsordning en undtagelse om at ejeren kan medbringe husdyr ved ophold i gården men altid i snor. (Hans) 

 

4. Renholdelse i gården generelt

Bestyrelsen var enige om at standarden skal højnes. 

Der sættes sedler på efterladte effekter i gården om at de skal fjernes, ellers bliver de smidt ud.  

10-15 cykler er smidt i gården i Krusågade 8-10. Spørg Frank. 

Gårdmanden kontaktes om bedre renholdelse, især fejning, renholdelse i affaldsskure og beskæring af mindre vækster. (Hans) 

 

5. Papcontainere i nordlige ende

Papircontainere flyttes over i den nye indhegning ved Godsbanegade 3. Den nye placering af containere skal tydeliggøres ved bedre skiltning. Lamineringsmaskine i A3 format købes (Hans). 

 

6. Udvidelse af sorteringsordning for affald

Intet nyt fra kommunen. 


7. Opfølgning på forskønnelsesplanen for nordlige ende

Intet nyt fra ejendommene. Der tages kontakt.  


8. Barnevogne

Da vi igen har fået en henvendelse af beboere i gården om vi kan skaffe overdækket plads til barnevogne blev spørgsmålet igen diskuteret. Tidligere beslutning blev bekræftet og enighed om at gårdlauget tager sig af cykelparkering inkl. kassecykler som vi forsøger at finde bedre ordning for. Ejendommene må selv sørge for plads til barnevogne i opgange, mellemgange eller lignende steder. 

 

9. Kaninbur

Bestyrelsen har ikke noget i mod flere bure, men det skal koordineres med forskønnelsesforslag, som ejendommene Klintholm og A/B Dybbølsgade 24 skal udarbejde. 

Bestyrelsen fastslår dog at det skal være til glæde for alle børn, derfor ikke privatiseret ordning, men at alle må fx fodre, men foder må ikke falde ud og forværre rotteproblem. Ejer skal selv passe buret og renholdelse i buret og omkring buret påhviler ejer og ikke gårdmanden.  

 

10. Parkeringsområde til kassecykler

Selv om forskønnelsesplanen ikke er lavet for den del af gården endnu besluttede bestyrelsen at indføre parkering af kassecykler bag mellem affaldsskuret og Krusågade 20 nu. Området skal markeres/skiltes.  

 

Næste aktivitet: Oprydning i gården søndag den 27. oktober 15.30.  

 

Næste møde og julefrokost fredag den 29. november 18.00.