Udskriv
Kategori: Bestyrelsen
Visninger: 985

Referat af møde nr. 3 2018-19 i gårdlauget Sønderdybet, mandag den 11. marts 2019

 

Til stede: (alle) Trine Otto, Shamirra Aisinger, Jens Hybel, Line Ditlev og Hans Donslund
 
 

Vedligeholdelse af portgennemgange

Alle fælles gennemgange trænger generelt til vedligeholdelse:
Dybbølsgade 24:  Der skal udføres en (fugthæmmende) oppudsning og maling. Der genetableres desuden sikring mod slag fra affaldscontainere i hele gennemgangen (Line indhenter tilbud fra murer/maler).
Godsbanegade 11-13: tilbud på ny dør i nedlagt fælles adgang. Gårdlaug skal dække en del af udgiften.  (Shamirra indhenter tilbud fra tømrer)
Porten i Godsbanegade 1:  Hans skriver til A/B Søndergodsets bestyrelse om renovering i 2020 med forslag om at gårdlauget betaler udskiftning af belægning og evt. de 2-3 bærejern som er synlige. Indbyder A/B til forslag om renovering, fx anden belægning end asfalt.  

 

Øvrig vedligeholdelse

Glastag i affaldsskur ved legepladsen repareres tirsdag.  Trine har bestilt glarmester Worm.
Trine kontakter igen ejendomsadministrator for Krusågade 12-20 for at få genetableret vandhanen til gården.
Ejendommen Godsbanegade 5-7 har ikke foretaget genetablering af beplantning efter renovering. Det blev aftalt med ejendommen at buksbom ved bagdørene kunne sløjfes. Bestyrelsen fastholder at alt det øvrige skal genetableres jf. gårdens oprindelige beplantningsplan.

 

Ordensregler

Som ”hjælp til selvhjælp” indkøbes koste og fejebakker/skovle, så beboere selv kan feje tabt affald mm. op efter sig. Koste placeres i alle tre skure i gården.
Hundelorte. Beboer i Krusågade 16 lukker sin hønsehund ud i gården morgen og aften og der er hundelorte overalt. Det blev aftalt at ejendommens administrator igen kontaktes og der sendes også brev til beboeren (Trine og Hans)
Det blev også oplyst, at beboere i Dybbølsgade 24 lufter en stor hund uden snor i gården. Der skrives til A/B bestyrelse og beboerne (Line og Hans).

 

Gårdmand

Hans kontakter gårdmanden og gør opmærksom på renholdelse af gården:
- kloakker skal renses for blade
- hundelorte skal fjernes
- dørpumpe justeres i DB24. Den smækker meget hårdt i.  
Opgavebeskrivelse for gårdmand medsendes referatet til bestyrelsesmedlemmerne.  

 

Privat udgang til gården, invitation fra Københavns Kommune til partshøring

Gårdlauget har modtaget brev fra kommunen om ansøgning fra beboere i Dybbølsgade 24 om privat udgang til gården. Udgangen vil kræve en mindre trappe på gårdens areal.
Bestyrelsen er generelt meget bekymret for etablering af private udgange, især begrundet i erfaringen med den private udgang i Krusågade 10 og potentialet/risikoen for mange private udgange fra stuelejligheder, der vil medføre en slags privatsfære omkring udgangen og dermed reducere gårdens fælles rekreative areal.
Ved gennemgang af gården blev området besigtiget af bestyrelsen. Der var enighed om at Line Ditlev er inhabil i spørgsmålet. Hans skriver forslag til svar på partshøringen til KK og indarbejder kommentarer fra den øvrige bestyrelse. Kopi af det endelige svar til kommunen tilsendes Line Ditlev til orientering.
 

Plantedag

Det blev aftalt at arrangere plantedag/arbejdsdag lørdag den 6. april. Hvis det ikke er rigtigt forår udsættes til søndag 5. maj. Afgørelse træffes torsdag 4. april.
Skovjordbær i sydlig ende kan evt. flyttes fra de små plantekasser og erstattes med blomster.   

 

Generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 28. maj 2019 kl 19.30 i A/B Søndergodsets fælleslokale.
Punkter til dagsorden: formel beslutning om nedlæggelse af fælles adgang Godsbanegade 11-13.
Opdatering af gårdens vedligeholdelsesplan.

 


13/3 2019
Hans Donslund