Kategori: Bestyrelsen
Visninger: 817

Referat af møde nr. 2 2019-20 i gårdlauget Sønderdybet, mandag den 16. marts 2020 

 
 
Til stede: Shamirra Aisinger, Trine Otto og Hans Donslund
Fraværende: Jens Hybel
 

Cykelraid

Der er igen mange gamle cykler parkeret i gården. Vi gennemfører cykelraid i april måned. Der sættes tape på alle cykler og opslag på tavler, fælles adgange og de fleste bagdøre.
Det indskærpes samtidig ved seddel på alle ladcykler, at de kun må parkeres i gården, hvis de er funktionsdygtige og benyttes jævnligt, og at parkering må kun ske i de tre områder (bag affaldsskuret ved Krusågade 22, det midterste skur samt området i hjørnet ved Krusågade 2.
 

Vedligeholdelse

Bestyrelsen vedtog at følgende skal udføres:
 
Gartner
Det centrale bed ændres som vedtaget på mødet 24. september: ”de fire træer beskæres meget kraftigt, så de skygger minimalt. Anlægsgartneren bliver også bedt om at lægge brosten eller lignende, der kan danne så stier på begge sider af den røde, japanske løn. Til næste sommer planter vi flere blomstrende buske omkring bedet.” (fra referat af mødet 24/9 2019)
Ved legepladsen: Rønnebærtræet fældes. Flagstangen ved legepladsen tages ned. I stedet plantes det lille kastanjetræ cirka hvor flagstangen står i dag.  Bedet skal understøttes bedre ved indgangen mod Godsbanegade 3.
Hul i flisebelægning ud for Godsbanegade 9. Der omlægges 1-2 m2 (hvad gartneren finder nødvendigt).
Tørrestativ ud for Krusågade 22 flyttes over i modsatte side ud for varmepumpen bag Anker Chokolade.
Lille kirsebærtræ rettes op. Der sættes 5-10 cm kant på samme bed, så bedet samtidig bliver ca. 20 cm bredere.
 
Elektriker
Opsætning af sensorautomatik i de to affaldsskure, så lyset automatisk tænder ved bevægelse i nattetimerne.
Udskiftning af automatisk relæ i fællesadgangen Dybbølsgade 24.  Lamperne flyttes ½ meter højere op.
Lamper sættes op i igen: Krusågade 12 og 14, Godsbanegade 1.
 
Tømrer
Espalier repareres (flere steder i gården)
Porten i Godsbanegade 1 rettes op.
Understøttelse på bænk i det nye område sættes på igen.
Manglende glastag sættes op igen i midterste skur. Glasstykket står i gårdmandens rum.  
 
 
Desuden kontaktes A/B Søndergodset om renovering af porten i Godsbanegade 1 kan ske i 2020. En metalbjælke er nu slidt helt ned, så den skal meget snart udskiftes – sammen med en generel renovering af porten og belægningen i portrummet (Hans skriver til A/B).
Som tidligere aftalt refunderer gårdlauget udgift til udskiftning af dør i Godsbanegade 9 i forbindelse med nedlæggelse af fælles adgang (Shamirra skaffer dokumentation).
 

Genplantning efter renovering

Godsbanegade 5-7 har ikke genetableret beplantning efter renovering. Der sendes brev til administrator.

 

Affald

Der er behov for endnu en plastcontainer i Godsbanegade 1. Hans kontakter Charles.
 

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling tirsdag den 26. maj 2020.
Der er kommet regnskab for 2019 fra revisoren.  Vi brugte ikke så mange penge i 2019, så 1. januar havde vi ca. 160.000 kr. på kontoen. Derfor vil der i 2020 være råd til at gennemføre alt planlagt vedligeholdelse.
 

Arbejdsdag og plantedag i foråret 2020

Bestyrelsen planlægger aktiviteter via e-mail.