Kategori: Bestyrelsen
Visninger: 663

Referat af møde nr. 1 2020-21 i gårdlauget Sønderdybet, mandag den 5. oktober 2020 

 

Til stede: Shamirra Aisinger, Trine Otto, Jens Hybel og Hans Donslund

 

Vedligeholdelse

Bestyrelsen vedtog at udføre følgende:

 

Fælles adgange

Der er for nylig udskiftet låsecylindre i begge fælles adgange.

Der skal males vægge i fælles adgangen i Dybbølsgade 24. 

Når byggepladsen ved porten i Godsbanegade 1 er fjernet skal porten justeres, så låsen smækker automatisk. Hans har allerede lavet halv aftale med Mejlshede Låse.

Bestyrelsen håber, at disse initiativer kan forhindre adgang for romaer, der bl.a. forretter nødtørft forskellige steder i gården. 

 

Mellemste skur

Der bestilles tømrer eller glarmester til at genmontere et stykke glastag. Der skal muligvis også udskiftes lister, der holder glasstykket.

 

Affaldsskure

Lysfølere fungerer efter hensigten i den sydlige ende ved Dybbølsgade. Ved legepladsen reagerer begge følere for langsomt. Vi forsøger først med at justere indstillingerne, hvis det ikke rækker, så kan de flyttes længere ned – ellers rekvireres elektriker igen. 

 

Legeplads i sydlig ende

Bestyrelsen havde modtaget henvendelse fra Line Ditlev om etablering af mindre sandkasse som privat initiativ. Bestyrelsen accepterede forslaget og bestemte en placering op fra bedet ud for Dybbølsgade 24 og i retning mod papcontainerne. Sandkassen skal kunne benyttes af gårdens børn og lukkes, når den ikke er i brug.

 

Støjgener

Varmepumpen bag chokoladeforretningen støjer væsentlig mere end 50 dB, er opstillet på løse sten og udleder slimet kondensvand på fliserne.  Der skrives til ejendommens ejer om at installationer i gården ikke må overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 45 dB efter kl. 18. Desuden at der sikres afløb til kondensvand og at pumpen fastgøres på ejendommen.

Desuden gøres ejendommes ejer opmærksom på, at der ofte kastes madvarer ud fra en af lejlighederne og opfordres til at der tages hånd om problemet.    

 

 

Beboernes ting i gården

Bestyrelsen bekræftede tidligere beslutning om at en del af gårdens midterste skur anvendes til effekter til fælles brug, f.eks. grill og grilltilbehør. Generelt er alle effekter i gården til fælles brug, altså møbler, grill, krydderurter osv. (kun cykler og barnevogne er til beboerens eget private brug).

Bestyrelsen indskærper at kun cykler, ladcykler, barnevogne, grill osv. der er i jævnlig brug må parkeres/opbevares i gården.

 

Der sættes igen seddel på defekt ladcykel (kaldet ”jernhesten”) at den skal fjernes fra gården.

 

Arbejdsdag 

Bestyrelsen planlægger en oprydningsdag i efteråret. 

Der overvejes at tilknytte en gartner til gården for at få en bedre planlægning af beplantningen samt udførelse af beskæring. Shamirra tager en snak med Jonas fra Stenbroens Træpleje.

 

Referat af generalforsamling 

Referatet godkendt af dirigenten ligger på foreningens hjemmeside sonderdybet.dk

Den genvalgte bestyrelse underskrev referatet.

 

 

5/10 2020

/Hans