Referat af ordinær generalforsamling i gårdlauget Sønderdybet torsdag den 28. maj 2026 kl. 18.00 afholdt i gården ud for Krusågade 4.
Deltagere:
|
Navn |
Rolle |
Ejendom |
|
Trine Otto |
Bestyrelsesmedlem i gårdlauget |
Krusågade 4-6 |
|
Lene Johansen |
Repræsentant for A/B |
A/B Krusågade 8-10 |
|
Shamirra Aisinger |
formand i A/B og bestyrelsesmedlem i gårdlauget |
A/B Godsbanegade 9-15
|
|
Hans Donslund |
formand i gårdlauget, bestyrelsesmedlem i A/B |
A/B Sønder Boulevard 45/Godsbanegade 1 |
|
Charlotte Rosenkrands |
Beboerrepræsentant og bestyrelsesmedlem i gårdlauget |
A/B Krusågade 12-20 |
|
Line Ditlev |
Bestyrelsesmedlem i gårdlauget |
A/B Dybbølsgade 24 |
Følgende ejendomme var ikke repræsenteret ved generalforsamlingen:
A/B Klintholm, Krusågade 22/Dybbølsgade 22
E/F Godsbanegade 3
E/F Godsbanegade 5-7
Godsbanegade 17-19
E/F Sønder Boulevard 43/Krusågade 2
Formanden for gårdlauget Hans Donslund bød velkommen til den ordinære generalforsamling.
1. Valg af dirigent
Charlotte Rosenkrands blev valgt som dirigent. Hun konstaterede at generalforsamlingen var indvarslet og beslutningsdygtig ifølge vedtægternes bestemmelser om generalforsamling. Hans Donslund blev valgt som referent.
2. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år
Hans Donslund aflagde bestyrelsens beretning. Hovedpunkterne var:
Generelt Bestyrelsesmedlemmerne bruger temmelig meget fritid i gården med praktiske opgaver, som klipning og lugning, vanding, plantning af blomster, oprydning, maling osv. Det kan man ikke forvente vil vare ved, men så længe det går, er det fint.
Vedligeholdelse Skurene er gården er blevet renoveret. Rådne lægter udskiftet, malet alt gråt. Udskiftet glas i taget. Det blev en større omgang og større udgift, som forventet tog næsten alle pengene på bankkontoen.
De sorte plader blev ikke malet. Det gør vi nok selv.
Ellers minimal vedligeholdelse: udvidelse af bed under træ ud for Dybbølsgade 24, ny vandhane. Ny sandkasse kommer i sydlige ende (dybbølsgade-enden). Legehuset bliver malet.
Orden Vi har gennem årene haft problemer med rotter i gården. De seneste år er de forsvundet, så vi ophæver forsøgsvis forbuddet mod fodring af fugle, men under skrappere betingelser end tidligere. Et foderbræt skal være indrettet sådan at 1) store fugle som duer og måger kan ikke komme ind til foderet 2) opsamlingshylde under et net, der forhindrer at foder lander på fliserne i gården og tiltrækker rotter (og måger og duer).
Oprydning i gamle cykler i juni 25 og igen maj 26. Gårdlauget sætter betingelserne for cykelparkering i gården. En betingelse er at en cykel er funktionsdygtig. Med andre ord: cykel-lig må ikke parkeres i gården og de fjernes i forbindelse med cykeloprydning.
Anskaffelser Gården bruges fortsat meget og de billige liggestole vi købte for få år siden har det allerede skidt, så nye teaktræsudgaver er indkøbt. Foreløbigt kun 4.
Kommunikation pr. email Bestyrelsen ønsker at gå helt over til at al kommunikation vedr. generalforsamlingen sker pr. email og en vedtægsændring overvejes. Det er dog en besværlig proces, så fortsat indsamling af email-adresser prioriteres fremfor at gennemtvinge ved en vedtægtsændring.
Revision Vestadministration har foreslået en billigere revisor.
Sociale aktiviteter Der blev både halloween i efteråret og også fastelavn med tøndeslagning. Gårdlauget giver tilskud til arrangementerne som er meget populære.
Beretningen blev godkendt.
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet med revisorpåtegning
Det omdelte regnskab blev gennemgået. Det viste et forventet underskud på 301.199 kr. primært pga. renovering af affaldsskurene. Egenkapitalen pr. 31/12 2025 var 31.541.
Regnskabet blev godkendt.
4. Forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer
Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.
5. Forelæggelse til godkendelse af foreløbigt budget for næste regnskabsår og endeligt budget for indeværende regnskabsår
Budgettet for 2026 og 2027 blev fremlagt. Bestyrelsen foreslår en stigning i bidraget på ca. 6% fra 1. januar 2027, så det totale bidrag fra ejendommene stiger fra 330 til 350 tkr.
Budgettet blev godkendt.
6. Valg medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
På valg var Hans Donslund, Shamirra Aisinger og Charlotte Rosenkrands, der alle var villige til at modtage genvalg for to år. De blev alle valgt uden afstemning.
Lene Johansen, A/B Krusågade 8-10 var villig til at modtage valg som suppleant og hun blev valgt uden afstemning.
Bestyrelsen består dermed af fem personer: Trine Otto, Line Ditlev, Charlotte Rosenkrands samt Shamirra Aisinger og Hans Donslund. Samt Lene Johansen som supplenat.
De to førstnævnte bestyrelsesmedlemmer samt suppleanten vil være på valg til næste år.
7. Valg af revisor
Bestyrelsen har efter rådgivning fra vores administrator foreslået revisor Henrik Holmstrøm Degn. Bestyrelsen modtog bemyndigelse til at indhente tilbud og gennemføre skift.
8. Valg af administrator
Vest Administration A/S blev genvalgt.
9. Eventuelt
Lene Johansen gjorde opmærksom på at blåregn ved Krusågade 8-10. går rundt om nedløbsrør. De skal beskæres løbende så de ikke ødelægger nedløbsrør.
Vi har et vedvarende problem med at papkasser smides i containeren uden af være slået sammen. Bedre skiltning er foreslået, f.eks. asfalttryk på fliserne ved containere. Uklart hvilket firma der kan levere det. Bestyrelsen vil arbejde på det.
Dirigenten hævede mødet ca. kl. 18.40. Der blev herefter serveret tapas og vin.
København, den 1. juli 2026
Charlotte Rosenkrands, dirigent Hans Donslund, referent
Bestyrelsen:
Hans Donslund, formand Shamirra Aisinger
Trine Otto Line Ditlev
Charlotte Rosenkrands
Link: Underskrevet referat i pdf-format.
Note vedr. punkt 7, valg af revisor: Bestyrelsen har på et møde 1. juli 2026 accepteret tilbud fra revisor Henrik H Degn og udnyttet generalforsamlingens bemyndigelse til valg af Henrik H Degn som foreningens revisor.