Ordinær generalforsamling

 

Referat af ordinær generalforsamling i gårdlauget Sønderdybet tirsdag den 28. maj 2019 kl. 19.30

Deltagere:

Trine Otto, Bestyrelsesmedlem i gårdlauget, Krusågade 4-6
Shamirra Aisinger, formand i A/B og bestyrelsesmedlem i gårdlauget, Godsbanegade 9-15
Jens Hybel, formand i E/F og bestyrelsesmedlem i gårdlauget, Godsbanegade 3
Carsten Vesterø, formand i A/B Søndergodset, Sønder Boulevard 45/Godsbanegade 1
Hans Donslund, formand i gårdlauget, bestyrelsesmedlem i A/B, Sønder Boulevard 45/Godsbanegade 1

Følgende ejendomme var ikke repræsenteret ved generalforsamlingen:
Sønder Boulevard 43/Krusågade 2
A/B Krusgågade 8-10
A/B Klintholm (Krusågade 22/Dybbølsgade 22)
A/B Dybbølsgade 24
Krusågade 12-20
Godsbanegade 17-19

Formanden for gårdlauget Hans Donslund bød velkommen til den ordinære generalforsamling.

 

1. Valg af dirigent

Carsten Vesterø blev valgt som dirigent. Hun konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Der var ikke stillet vedtægtsændringsforslag som kræver 2/3 fremmøde. Hans Donslund blev valgt som referent.

2. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år

Hans Donslund aflagde bestyrelsens beretning. Hovedpunkterne var:
Bestyrelsen har holdt 3 møder i løbet af året, desuden mange spørgsmålet afklaret pr. email og ved uformelle møder i gården.
Vedligeholdelse: Hele årets vedligeholdelsesbudget blev brugt på især plantekasser i begge ender af gården, omlægning af fliser, og cykelstativer i Dybbølsgade-enden.
Affald: Det akutte problem med afhentning af affald i Dybbølsgade-enden gjorde, at der blev truffet hurtige beslutninger om omlægning af alle fliser, der kunne generere containertrafikken. Desuden lykkedes det, at få kommunen til at reservere en p-plads ud for Dybbølsgade 24 til affaldsafhentning. Bestyrelsen anser nu problemet for løst.
Gårdmand:  Gårdmanden tager sig især af affaldshåndtering. Bestyrelsen vil forsøge at komme af med nogle af bio-beholderne, fordi der er rigelig kapacitet.
Bestyrelsen har modtaget tilbagemeldinger om, at gårdens indretning og den nyindrettede kommunale legeplads ved børnehaven er populær.
Beretningen blev godkendt.

 

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet med revisorpåtegning

Det omdelte regnskab blev gennemgået. Det viste et underskud i 2018 på 36.802 kr. Der stod pr. 31/12 2018 65.952 kr. på gårdlauget bankkonto og egenkapitalen var 59.525 kr.  
Der var enighed om, at egenkapital og likviditet ikke bør blive lavere. Gårdlauget må til enhver tid kunne afholde akutte reparationsudgifter.
Regnskabet blev godkendt.

 

4. Forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.  

 

5. Forelæggelse til godkendelse af foreløbigt budget for næste regnskabsår og endeligt budget for indeværende regnskabsår.

Bestyrelsen oplyste, at der forventes reparation af fællesadgangen i Dybbølsgade 24 i 2019 og porten i Godsbanegade 1 i 2020.
Budgettet blev godkendt.

 

6. Valg medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

På valg var Jens Hybel og Line Ditlev.
Line Ditlev ikke var mødt frem og der ikke var modtaget tilsagn om hun ville acceptere genvalg,.
Jens Hybel blev genvalgt for to år. Bestyrelsen består dermed af Hans Donslund, Shamirra Aisinger, Trine Otto og Jens Hybel.
Line Ditlev blev valgt som suppleant og kan frit vælge at indtræde i bestyrelsen.  

 

7. Valg af revisor

Revisor Bent Bastian blev genvalgt.

 

8. Valg af administrator

Vest Administration A/S blev genvalgt.  

9. Eventuelt

Den kommende Distortion-begivenhed blev diskuteret. Det blev præciseret, at gårdens ordensregler også gælder denne dag.

København, den 26. august 2019


Carsten Vesterø, dirigent              Hans Donslund, referent


Bestyrelsen:


Hans Donslund, formand     Shamirra Aisinger

Trine Otto         Jens Hybel


Regnskab og budget: pdf