Referat af bestyrelsesmøde nr. 3 2021-22, tirsdag den 29. marts 2022

Tilstede: Sharmirra Aisinger, Trine Otto og Hans Donslund


Gårdmand

Der er indhentet to tilbud fra servicefirmaer på pasning af gård. Tilbuddene blev gennemgået og det blev besluttet at opsige Spuds v/Charles Bragaard snarest muligt.
Danneskjold Ejendomsservice kontaktes mhp indgåelse af kontrakt. Startdato aftales.
(opdatering: startdato bliver 1. maj 2022).

Børnehaven

HD kontakter børnehaven og gør opmærksom på at trækasser og borde ikke må efterlades på gangarealer (ganglinjer).

Ladcykler

Der er kommet betydelig flere ladcykler i gården de seneste par år. Bestyrelsen besluttede at iværksætte følgende for håndtere antallet:
1.    skuret til beboernes ting inddrages, da der er blevet fyldt og utilgængeligt og derfor ikke bruges generelt i fællesskabet. I stedet det laves om til parkering for fire ladcykler
2.    ubenyttet indhegning på affaldsskuret i sydlige ende fjernes og dermed bliver der plads to-tre ladcykler  
3.    der sættes skilte på ubenyttede ladcykler (fastgroede cykler med flade dæk)  

Gartner

Der aftales møde med gartner om opdatering af gårdens helhedsplan, udvidelse af bede og valg af beplantning i halvskygge (blomster, fuglevenlige buske osv). Vi stiler efter at gartnerne er udført arbejde inden 26. maj.

Plantedag

Søndag 8. maj kl. 10-13 (indkøb fredag den 6. maj eller tidligere) og et tidspunkt sidst i maj (aftales senere).

Henvendelse

Line Ditlev i Dybbølsgade 24 har spurgt om beboerne i den ende kan sætte et legehus op. Bestyrelsen har ikke principielle indvendinger mod at lave faciliteter for børn længst væk fra legepladsen. Der indhentes først flere oplysninger fra forslagsstilleren inden der træffes beslutning.

Generalforsamling

HD kontakter administrator og revisor om regnskab 2021. Det forelægges bestyrelsen til godkendelse og underskrift inden indkaldelse til generalforsamling 31. maj udsendes.

19/4 2022
HD