Referat af bestyrelsesmøde nr. 1 2022-23, mandag den 29. august 2022

Tilstede: Sharmirra Aisinger, Trine Otto, Line Ditlev og Hans Donslund

Afbud fra Jens Hybel. Suppleanten Anne Øland Fruerlund var inviteret med deltog ikke.

 

 

Henvendelser fra beboere

Bestyrelsen i Krusågade 8-10 har henvendt sig om blåregn der gror ind gennem køkkenvindue hos beboer.
Vi forsøger at få fat i gartneren, når han kommer næste morgen (Line/Hans). 

 

Igangværende opgaver

Udvidelse af bede
Det aftalte arbejde i næsten færdigt. Aftalt at gartneren kun tilplanter de udvidede bede.

Plads til flere ladcykler i mellemste skur 
Hans og Trine ser på det søndag 5/9 kl. 16. Hans køber bajonetsav. Der købes også vandkander (de er forsvundet).

De indkøbte hvilestole
Søndag ser Hans og Trine også på hvor svært det er at samle og male de indkøbte hvilestole.

Aftalt at vi derefter forsøger uddelegering til foreningernes arbejdsdage i Godsbanegade 9-15 og i Dybbølsgade 24.

 

Gårdmand og affald 

Kommunen har meddelt, at de ikke afhenter toiletter. Der stod 3 til storskrald sidst og det tyder på at det er en større byggeprojekt i en ejendom, og derfor skal de pågældende håndværkere selv aflevere på genbrugspladsen. Storskrald er kun mindre portioner og kun fra beboernes gør-det-selv arbejde. Bestyrelsen antager at kommunen stadig accepterer storskrald fra beboernes eget arbejde.

Tilbagemelding til gårdmand: vi vil gerne have at han sætte møbler på plads og cykler stillet i stativer.

 

Fester og oprydning 

Der har været meget larm i gården denne sommer. Der er meget lydt, så fra lejlighederne kan man levende følge med i samtalerne ude i gården. Der er behov for en justering, så der er plads til alle. 

Det blev aftalt, at der sættes skilte på alle borde med QR-kode til kort information om fester i gården:

  • Ingen forstærket musik
  • Ingen ophold i grupper efter kl. 22 på hverdage og 23 fredage og lørdage
  • Møbler skal stilles på plads

Ordensreglerne justeres, så ovennævnte indgår/bliver tydeligere (Hans)

Der sendes mail til ejendommene om ordensreglerne (Hans)

 

Økonomi 

Økonomien er god. Pt. overskud på ca. 90.000 i år.

 

Oprydning i cykler 

Vi sætter gang i oprydning. Der sættes tape på cyklerne (gårdmanden, tape skaffes). Derefter sættes sedler på alle døre ud til gården. Der bliver som sædvanlig en frist på 4 uger.

 

Legeplads i den sydlige ende

Line fulgte op på diskussionen på generalforsamlingen om flere legemuligheder uden for børnehavens legeplads.  Hun havde fundet et billigt legehus som kunne sættes op i gården.

Det blev aftalt, at vi fjerner det rådne højbed ved æbletræet og stiller et legehus der.

Som et forårsprojekt kan vi lave et nyt højbed med bærbuske på en mere solrig placering i gården.

 

Renovering af fælles adgange

Porten i Godsbanegade 1: A/B Søndergodset har konstateret, at den ene portlåge hænger skævt og trænger til renovering. Desuden er dækket utæt og urin løb ned i kælderen under sommerens Distortion. Vi beder A/B Søndergodset om at skaffe tilbud – det kunne være to alternativer: en let og en mere gennemgribende renovering.

Maling af fællesadgangen i Dybbølsgade 24: Line spørger en maler.

 

Beplantning ved A/B Klintholm

Bedet er blevet hårdt medtaget af stillads. Vi beder Klintholm om at få det ordnet.

 

Tørrestativer 

Snorene på nogle stativer trænger til udskiftning. Det klares individuelt. Udgifter til indkøb af snore i byggemarket eller lignende afleveres til Hans, som straks refunderer.

 

Arbejdsdag

Vi forsøger at arrangere en arbejdsdag i gården i løbet af september. Doodle sendes ud (Hans).

 

Næste møde 

Der blev ikke aftalt nyt møde.

 

1/9 2022 /HD