Gårdlaugets generalforsamling 2023

 

Referat af ordinær generalforsamling i gårdlauget Sønderdybet onsdag den 7. juni 2023 kl. 19.30 afholdt i gården ud for Krusågade 4.   

Deltagere:

Navn 

Rolle

Ejendom

Trine Otto

Bestyrelsesmedlem i gårdlauget

Krusågade 4-6

Shamirra Aisinger

formand i A/B og bestyrelsesmedlem i gårdlauget

Godsbanegade 9-15

 

Farhan Azeem

Formand for E/F

E/F Sønder Boulevard 43/Krusågade 2

Hans Donslund

formand i gårdlauget, bestyrelsesmedlem i A/B

Sønder Boulevard 45/Godsbanegade 1

Line Ditlev

Bestyrelsesmedlem gårdlaugets bestyrelse  

A/B Dybbølsgade 24

Charlotte Rosenkrands

Beboerrepræsentant

Krusågade 12-20

Magnus, Helga, Britta, Bo Karl, Henriette  

Beboere fra ejendomme allerede repræsenteret

 

 

Følgende ejendomme var ikke repræsenteret ved generalforsamlingen:
A/B Klintholm, Krusågade 22/Dybbølsgade 22 
A/B Krusgågade 8-10
E/F Godsbanegade 5-7
Godsbanegade 17-19
Godsbanegade 3 

 

Formanden for gårdlauget Hans Donslund bød velkommen til den ordinære generalforsamling. 

1. Valg af dirigent

Shamirra Aisinger blev valgt som dirigent. Hun konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Hans Donslund blev valgt som referent. 

 

2. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år

Hans Donslund aflagde bestyrelsens beretning. Hovedpunkterne var: 
Generelt   Indtrykket er at gården bruges rigtig meget af beboerne til arbejde, middage, rygning og fester. 
Bestyrelsesmedlemmer udfører et stort stykke praktisk arbejde i gården men oplever også en god opbakning. De seneste tid et stort engagement fra Line Ditlev og andre beboere i Dybbølsgade-enden. 
Resultat af dette er blandt andet at gårdlauget har købt et legehus som engagerede beboere har sat op.    
Der arbejdes fortsat på at gøre gården lidt grønnere. I det seneste år er nogle bede er udvidet.  

Gårdmand    Gården fik 1. maj en ny gårdmand. Denne gang en beboer i gården i stedet for et servicefirma udefra.   
Der er stadig en del opgaver som skal diskuteres i indkøringsfasen. 
Der er blandt andet komme henvendelser fra beboere, der føler sig generet af vildtvoksende klatreplanter. Gårdmanden sørger for diverse mindre beskæring, men en gartner udefra står for beskæring af træer og buske hver vinter. Det bliver nu suppleret med en beskæring om sommeren. 

Ordensregler. Der er ytret ønske om diskussion om vi skal indføre forbud mod forstærket musik. 
Udfordring med at få plads til ladcykler. Generelt må kun funktionsdygtige cykler der er i jævnlig brug parkeres i gården. 
Der var været diskussion om støj fra børnehaven. Der skulle have været afholdt et dialogmøde mellem børnehave og beboere ugen før, men er af praktiske årsager udsat til efter skolernes sommerferie.   

Affald    Gårdlauget havde forventet at kommunens nye affaldsplan med sortering på gaden ville fjerne eller reducere behovet for affaldscontainere i gården. Københavns Kommune har nu offentliggjort placering af affaldsnedkastning på gadeplan i vores område. Det bliver kun til tre ved Krusågade 1 og andre 3 over for Dybbølsgade 24. Dermed må vi droppe vores planer om at komme af med affaldsskurene.  

Økonomi og vedligehold     Økonomien er god. Vi har penge til forestående vedligeholdelse: Porten i Godsbanegade 1 trænger nu voldsomt til istandsættelse af gulvet. Modtaget tilbud anses dog for at være for dyrt. På opfordring fra tilbudsgiver Logik & Co. sætter Søndergodset en rådgiver på for at få beskrevet en billigere løsning på gulv i porten (end asfalt).  
Bestyrelsen foreslår ikke stigning i bidraget i øjeblikket. 

Farhan Azeem spurgte til bestyrelsens investeringsplan for gården. Bestyrelsen oplyste, at der er nogle vedligeholdelsesopgaver de kommende år som førnævnte port men formentlig også affaldsskurene. Der er ikke en egentlig investeringsplan for forbedringer eller større ændringer i gården. 

Beretningen blev godkendt. 

 

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet med revisorpåtegning

Det omdelte regnskab blev gennemgået af dirigenten. Det viste et overskud i 2022 på 42.689 kr. og egenkapitalen var 286.482 kr.  
Regnskabet blev godkendt. 

 

4. Forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.  

 

5. Forelæggelse til godkendelse af foreløbigt budget for næste regnskabsår og endeligt budget for indeværende regnskabsår 

Budgettet for 2023 og 2024 forventes at ligge på samme niveau som regnskabet for 2022. Hvis vedligeholdelses/renoveringsudgifter overstiger budgettet vil bestyrelsen bruge af likviditetsreserven, hvilket kan ske hvis det ikke lykkes at finde en billigere løsning på renovering af portdækket i Godsbanegade 1.  
Budgettet blev godkendt. 

 

6. Valg medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

På valg var Trine Otto og Line Ditlev, der begge var villige til at modtage genvalg for to år.   
Bestyrelsen består dermed af Trine Otto, Hans Donslund, Shamirra Aisinger og Line Ditlev. 
Som suppleant blev Charlotte Rosenkrands valgt. Der blev ikke valgt en 2. suppleant. 

 

7. Valg af revisor

Revisionsfirmaet Bastian og Krause blev genvalgt. 

 

8. Valg af administrator

Vest Administration A/S blev genvalgt.  

 

9. Eventuelt

Der blev foreslået at gårdlauget var klarere i sin opfordring til oprydning og rengøring efter fester, herunder at bord-bænkesæt skal sættes på plads. 
Der blev også diskuteret hvorvidt forstærket musik var et problem eller ej. Nogle synes generet, andre ikke.  Det er meget lydt i gården, og man høre alt hvad der bliver sagt. Desuden er det et problem, at næsten alle fester i gården bliver holdt i i gårdens midterste del så de samme beboere genereres næsten hver gang. Konklusionen blev at generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at formulere en begrænsning på brug af forstærket musik i ordensreglerne.
Der var også en opfordring til gårdlauget bestyrelse om at skrive til alle ejendomme om at lave ordensregler for støj som ikke overskrider gårdens regler. 
Der var enighed om at der skulle laminerede skilte på alle bordene om gårdens ordensregler.  


Som afslutning på mødet blev der serveret sushi, vin og vand. 

 


København, den 16. juni 2022 

Shamirra Aisinger, dirigent              Hans Donslund, referent

 

Pdf-version af referatet: link

Budget 2023-24: link  

Regnskab 2022: link kommer