Referat af bestyrelsesmøde nr. 4 i G/L Sønderdybet onsdag den 13. februar 2008 kl. 19.00
Til stede:
Ole Rindtoft
Shamirra Aisinger
Herniette Christensen
Martin Andersen
Hans Donslund
Administration
Den tidligere administrator Saucant har ikke afleveret materiale til den nye Vest Administration. Det har bl.a. betyder at vores gårdmand ikke fik løn til tiden i slutningen af januar måned. Vestadm. fik dog klaret det i løbet af et par dage.
Da materiale manger fra Saucant er Vestadm.s bogføring mangelfuld. Vi beder Vestadm. om få det hele på plads inden udgangen af februar måned (Hans).
Gartner
Der blev ikke udført gartnerarbejde i efteråret 2007 – gartneren besvarede ikke forespørgsler og ringede ikke tilbage.
Shamirra Aisinger prøver igen eller skaffer en ny gartner, så der kan blive beståret træer og buske inden foråret.
Katte i gården
Den midlertidige dispensation om at husdyr kan luftes i gården i snor fungerer tilsyneladende tilfredsstillende. Men en enkelt katteejer i Godsbanegade 7 respekterer ikke reglerne og lader sin kat gå ude i gården stort set altid. Shamirra skaffer oplysninger om ejeren og Hans skriver brev med oplysning om regler for brug af gården og opfordring til at overholde dem.
Vedligeholdelse m.m.
Vi har endnu ikke modtaget et tilbud fra en maler på højtryksspuling og maling af skurene (Ole). Vi forsøger også af skaffe tilbud via andelsportal.dk (Hans). Udføres i marts-april 2008.
Der er utilfredshed med plænens udseende og brugbarhed. Shamirra spørger gartneren om gode råd og spørgsmålet taget op på forårets generalforsamling.
Der købes 2 borde-bænke sæt + 1 ekstra bord (Ole). Vi beder Polat om at male alle borde og bænke i foråret (Shamirra).
Affaldssug
Martin havde skaffet noget interessant materiale om etablering af affaldssug, men prisen for etablering har vi ingen fornemmelse af. Ifølge mateiralet kan man spare 20-50% på renovationsregningen ved at gå over til affaldssug. Der tages kontakt til firmaerne og indhentes et overslag over hvad det vil koste, altså ikke noget egentligt tilbud (Martin). Spørgsmålet tages op på forårets generalforsamling.
Kompost
Affaldskomposteringsordningen er gået i stå. Vi spørger generalforsamlingen om interesse i at fortsætte ordningen.
Generalforsamling
Vi forsøger noget nyt: generalforsamling afholdes i gården lørdag den 17. maj kl. 14.00. Ejendommene kontaktes senest en uge inden for udpegning af stemmeberettigede repræsentanter (Hans).
Inden generalforsamlingen udsendes revideret budget for 2008 samt budget for 2009 (Hans).
Evt.
Der står nogle grimme vandbeholdere i gårdens Dybbølsgade-ende. Bestyrelsen mener ikke, de hører hjemme i gården. Vi hører først om den tidligere formand kender noget til dem, ellers søger vi efter dem, som har efterladt dem dér. (Hans).
20. februar 2008
Hans Donslund