Referat af bestyrelsesmøde nr. 07 2014-15, 17. maj 2015
Til stede: Shamirra Aisinger, Ole Rindtoft, Trine Otto, Jens Hybel, Henriette Christensen (suppl.), Rune Bagge Pedersen (suppl.) og Hans Donslund.
1. Omlægning af tuborgbed
Der mangler nu det andet højbed, der skal være lidt mindre end det første.
Arbejdsplan for færdiggørelse af arbejdet:
tirsdag 19/5: pæle + fastgørelse med cement
tirsdag 26/5: maling
tirsdag 2/6: dug og wire
tirsdag 9/6: opfyldning
tirsdag 16/6: færdiggørelse af overkant
Alle dage fra kl. 17 til 19. Hans laver opslag og distribuerer – også pr. mail til postlisten.
Plantning foregår på andre dage, start efter 9/6.
Rune bestiller brædder eller beslag til overkanter på første bed, inden 22/5.
Hans bestiller anlægsgartner til at lægge fliserne igen. Start efter 16/6.
Det lange bed ud for Krusågade 8 reduceres til bed omkring træet.
Der blev aftalt følgende om beplantning af de nye højbede.
Generelt: ikke for mange forskellige ting - vi ønsker et roligt udtryk.
Område med høje planter ud mod affaldsskure: stedsegrønt, højt, tæt.
Alle andre områder i højbedene skal have lavere planter: blomster med lang blomstringstid, nogle planer hængende udover kant, nogle stedsegrønne planter. Krydderurtebed på indersiden af det lille højbed.
Ønsker til planter:
krydderier: enebær, rosmarin, timian, generelt hårdføre planter, højde mindre betydning.
Lave: blåpude, lavendel, minisyren
Høje: bambusm japansk ahorn, magnolia, troldepil, kaprifolie (med gitter ved smal ende på det store højbed mod Krusågade)
2. Loppemarked
Shamirra og Rune arrangerer.
De fastsætter selv en dato i august.
Der annonceres til lokalaviser.
3. Kloak
Der er gennemført tv-inspektion af områder hvor fliser en sunket ved Krusågade 6, Krusågade 10 og Krusågade 14. Rapporten blev gennemgået på mødet.
Kigger på det igen tirsdag. Der efter skrives til de berørte ejendomme.
4. Ordinær generalforsamling torsdag 28. maj.
Beretning laves ud fra bestyrelsesreferater. Særlig omtale af tuborgbed, gårdmand, administrator (Hans).
Jens og Ole er på valg i år. Jens stiller gerne op som suppleant for at give plads til Rune som fast best.medlem.
5. Eventuelt
Problemer med uvedkommende personer i gården. Gennemgang Dybbølsgade 24 og porten Godsbanegade 1 har begge været brudt op og låse ødelagt.
Sammen med kloakrapport til Engholm skrives også om ulåste gennemgange til gården.
17. maj 2015
Hans Donslund