Referat af bestyrelsesmøde nr. 04 2015-16, 22. februar 2016 

 

Til stede: Shamirra Aisinger, Rune Bagge Pedersen, Ole Rindtoft, Henriette Christensen (suppl.), Jens Hybel (suppl.) og Hans Donslund. 

 

1. Vinterbeskæring

Kirsebærtræ ved Krusågade 4 beskæres (så meget at vi ikke behøver beskære det før om 3-5 år igen). Desuden beskæring af buksbombuske langs facaderne midt i gården (reduktion af størrelse i det omfang det er muligt). 

 

2. Beplantning ved godsbanegade 5-7

Vi beder foreningen komme med forslag til ændret beplantning i kasser eller krukker (som de selv ønsker). Forslaget skal kunne udbredes til hele området hvor der er buksbom langs gårdfacaderne.

 

3. Gårdmand

Bestyrelsen mener ikke der behøver blive saltet. Vi beder om at der er 1-2 faste personer i gården.
Storskrald bliver ikke ordnet/forberedt til afhentning. Der bliver ikke fejet efter tømning. Containere bliver ikke sat på plads. Beboerne har været ved at sætte containere på plads, feje, flytte rundt på storskrald oven på containere. Flasker og glas der ikke er afleveret i glascontainerne ude på gaden skal blot smides i husholdningsaffald. Toilet står i gården. Skal sættes til storskrald. Der skal fejes og affald i hjørner skal fejes op eller samles op.
Hans skriver til gårdmandsfirmaet.

 

4. Cykler

Der afholdes cykelraid fredag den 4. marts 17.00 i gården.

 

5. Papcontainere

Der er for lidt plads i papcontainere. Vi beder erhverv (sushi og cykelsmed) om at slå papkasser sammen.

 

6. Børnehaven

Der står vand i brønde på legepladsen pga sand. Hans minder børnehavens leder om at tømme regelmæssigt.
Boldspil ind mod stuelejligheden godsbanegade 3 frabedes. Fodboldmål må ikke placeres så bolde skydes ind mod ruderne i stuelejligheden.
Grønne mælkekasser og andet er ikke ryddet op når børnehaven er lukket.
Gårdlauget henstiller til at alle bord-bænkesæt placeres i hjørnet ved stuelejligheden men ikke helt op af vinduerne.  

 

7. Oprydning

2 børefulde jord og sand, samt 2 højbede krusågade 8. Rune tager sig af flytning af jord.

 

8. Fælles adgange

Der er problemer med de fælles adgange.
Engholms døre står åbne direkte mellem gård og gade. Gør både håndværkere og beboere opmærksom på, at der kommer mange uvedkommende personer i gården.
Porten i Godsbanegade 1 lukker dårligt. Spørg tømrer om tilbud på renovering af porten.

 

9. Budget og generalforsamling

26. maj kl. 19.30 afholdes generalforsamling.
Plantedag afholdes lørdag den 16. april kl. 11 med indkøb før.
Bestyrelsesmøde torsdag den 14. april kl. 19.00.

 

10. Bestyrelsesmiddag

Den årlige middag afholdes 4. marts kl. 18.30 (efter cykelraid). Vi mødes til drinks først hos Hans. 

 

22. februar 2016

Hans Donslund