sonderdybet.dk

Nyheder og kommende aktiviteter

  • Indkaldelse: Generalforsamling torsdag den 28. maj
  • Ordensregler opdateret. Nu må man godt fodre fugle, hvis...
  • Referat af bestyrelsesmøde nr 04 2025-26, 2. marts 2026

 

 

 

Ordinær generalforsamling 2026 

 

I henhold til vedtægternes § 5 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i gårdlauget Sønderdybet, der afholdes

torsdag den 28. maj 2026 kl. 18.00 

Hvis vejret tillader det afholdes generalforsamlingen udendørs i gården ud for Krusågade 4.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indendørs i A/B Søndergodsets fælleslokale på 5. sal (Sønder Boulevard 45, 1720 København V – adgang via bagtrappen i trappetårnet ved legepladsen – der vil være skilt på døren).

Dagsorden:

1)    Valg af dirigent og referent

2)    Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3)    Forelæggelse og godkendelse af regnskab med revisorpåtegning.

4)    Forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.  

5)    Forelæggelse til godkendelse af foreløbigt budget for næste regnskabsår og endeligt budget for indeværende regnskabsår. Begge dele findes på gårdlaugets hjemmeside.  
Bidraget til gårdlauget har ikke været reguleret siden 2017. Vi foreslår derfor nu en regulering på 6% fra næste år. 
Links:  regnskab 2025    budget 2026-27

6)    Valg medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
I år er tre pladser på valg for to år. Hans Donslund, Shamirra Aisinger og Charlotte Rosenkrands er på valg. Desuden vælges 1-2 suppleanter. Der er pt. ingen suppleanter.

7)    Valg af revisor

8)    Valg af administrator

9)    Eventuelt

København d. 6. maj 2026

p.b.v.

Hans Donslund 

Alle administratorer, ejere og beboere er velkomne til mødet. Der serveres et let traktement efter mødet.

Bestyrelsen erindrer om vedtægternes § 5, stk.4, hvorefter forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen under dagsordenens punkt 4, skal indgives skriftligt senest 14 dage inden generalforsamlingen til gårdlaugets formand Hans Donslund, Sønder Boulevard 45, 4., 1720 København V, tlf. 53806699, eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Indkomne forslag vil være fremlagt til gennemsyn hos formanden i 1 uge inden general­forsamlingen samt på sonderdybet.dk

NB! Oplys gerne hvem der repræsenterer ejendommen (ejeren / ejerlejlighedsforeningen / andelsboligforeningen) til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden mødet.

 

Nu må man godt fodre fugle, hvis...

 

Der har været et stort ønske om at fodre fugle i gården, særligt i den kolde vinter i begyndelsen af 2026.

Det har hidtil været forbudt, fordi vi havde problemer med rotter i gården.  Vi har dog ikke observeret rotter i gården de seneste par år. 

Gårdlaugets bestyrelse har derfor besluttet at vi som en forsøgsordning ændrer gårdens ordensregler, så man må fodre fugle, hvis foderbrættet har et opsamlingsfad som hindrer at der falder foder ned som rotter kan få adgang til. Foderbrættet skal også været indrettet sådan at store fugle som måger og duer ikke kan nå foderet.  

Det kan eksempelvis være et foderbræt som på billedet nedenfor. 
Det er jo et større monstrum(!) så bestyrelsen køber et og sætter op. Og enhver er velkommen til at fylde op og holde opsamlingsfadet rent for foder. 

Det er som sagt en forsøgsordning, så hvis det ikke lykkes at få holde rotter og måger væk, så må vil bestyrelsen formentlig beslutte at vende tilbage til de gamle ordensregler.
Vi håber alle vil være med til at fodre og samtidig sikre, at vi ikke får en invasion af rotter og måger. 

 

1.    Gårdanlægget er privat og må kun benyttes af beboere i karreen og disses gæster. Enhver, der benytter gårdanlægget har pligt til at udvise god ro og orden.

2.    Leg og andet ophold i gårdanlægget må finde sted hverdage mellem kl. 8.00 og 22.00, dog til kl. 23.00 på fredage og lørdage samt dage efterfulgt af en helligdag (påske, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag). Ophold i gårdanlægget udover dette tidsrum må kun finde sted, såfremt det ikke er til gene for de øvrige beboere. 

3.    Der må spilles dæmpet musik i gården. Soundboxe og lignende kraftige musikanlæg er forbudt – uanset lydstyrke. 

4.    Ved endt ophold i gårdanlægget ryddes op, og møbler skal sættes på plads.  

5.    Enhver skade, der påføres gårdanlægget, skal erstattes af skadevolderen.  

6.    Det er ikke tilladt at hindre den etablerede aflåsning af gennemgangene.  

7.    Henstilling af cykler, barnevogne med videre skal ske på de dertil anviste steder. Parkering af motorcykler i gårdanlægget er ikke tilladt.  

8.    Cykel- og knallertkørsel i gårdanlægget er ikke tilladt. Ligeledes må knallerter ikke startes i gårdanlægget.  

9.    Pga. problemer med rotter i nogle af gårdens ejendomme og kloakker må der ikke fodres fugle i gården. Marts 2026: Ændring: Som forsøgsordning må der fodres småfugle, hvis foderbrættet er indrettet sådan, at der ikke kan falde foder ned og at større fugle ikke kan komme til foderet. 

10.   Hunde og katte må medtages i gården, men kun i snor og under opsyn af ejeren.

11.    Alle brugere af gården bedes sortere affald som anvist af Københavns Kommune. 

12.    Medlemmer af gårdlauget bedes efterkomme anvisninger fra den fælles gårdmand indenfor dennes arbejdsområde.

 

Ved henvendelse til bestyrelsen for gårdlauget, kan der i særlige tilfælde gives dispensation fra ovenstående.

Senest ændret juni 2023
Marts 2026: tilføjet forsøgsordning til punkt 9

 

 

 

Detaljer
Kategori: Nyt
Oprettet: 2. marts 2026
Visninger: 445

Referat af bestyrelsesmøde nr. 4 2025-26 afholdt 2. marts 2026

Vedligeholdelse

Der er ikke blevet beskåret træer og buske denne vinter. Shamirra rykker gartneren.

Sandkassen i Dybbølsgade-enden er i dårlig stand. Der laves en ny i samme størrelse.

Et højbed i nærheden er ved at rådne op. Udskiftning overvejes. 

Der bestilles VVS’er til at udskifte vandhanen ved Krusågade 4 (Trine). Ser samtidig på om vandhanen ved Godsbanegade 9 kan forlænges, så vandet ikke fugter muren. 

Legehuset trænger til at blive malet (Line). Vi har en del maling på lager.

De sorte plader på skurene blev ikke malet, da skurene blev renoveret i efteråret. Det sker gøres i løbet af foråret. Det to store sorte højbede omkring pladsen ved Godsbanegade 5 skal også males. I hvert fald rengøres.

Hans afprøver højtryksspuleren. Hvis den ikke kan repareres, så køber han en ny.

 

Ordensregler og fuglefodring

Der kan nu købes fuglefodringsanordninger, der både forhindrer at foder falder på jorden og tiltrække rotter og forhindrer også større fugle som måger og duer at komme ind til foderet.  

Bestyrelsen besluttede at ændre ordensreglerne, så fuglefodring kan tillades når det kan ske uden at vi får problemer med rotter, måger, duer osv.  Hans opdaterer ordensreglerne på hjemmesiden.  På næste møde tages stilling til hvor der kan opstilles to sikre fodringssteder i gården.

 

Inventar og indkøb

Liggestolene i malet træ har været brugt meget. De var ret billige og kvaliteten er derefter. Der købes 4 i en bedre kvalitet  (Trine).

Der indkøbes to rotte- og mågesikre fuglefodringsanordninger (hvem?). Placering aftales på næste møde.

Ønske om fuglekasser, især to typer specielt til gråspurve og til mursejlere. Trine undersøger. Shamirra forhører hos gartneren om han kan sætte dem op (uden lift).

Hans køber vandslanger og evt. pistoler.

Line køber forårsblomster til bordene.

 

Cykelraid

Der er allerede igen mange cykler i gården som ikke er funktionsdygtige. Der laves en ekstra oprydning, hvor vi beder ejerne om at fjerne cykler der ikke kan køre, eller ikke bliver brugt.

 

Generalforsamling

Gårdlaugets årlige ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 28. maj kl. 18.00. Sted: i gården ud for Krusågade 4. I tilfælde af dårligt vejr rykkes inden for i A/B Søndergodsets fælleslokale med indgang ved legepladsen. Hans udarbejder budget for 2026 og 2027, kontakter revisor om regnskab og udsender indkaldelse senest 7. maj.
Det undersøges om der inden for det almindelig budgets rammer kan findes midler til at støtte maling af gårdfacader.

 

Plantedag

Vi holder plante- og arbejdsdage i gården søndag den 26. april kl. 13-17 og igen mandag den 15. juni kl. 17-20. Alle er velkomne!

 

Andet

Der er stadig meget duelort i hjørnet ved A/B Klintholm. Hans skriver til deres formand om de vil fortsætte arbejdet med at sætte forhindringer på sålbænke.

Bestyrelsen prøver at finde en dag hvor vi kan gå ud og spise. Hans laver en doodle.

 

22/3 2026
Hans 

 

Hovedmenu

  • Generelt
  • Ordensregler
  • Vedtægter
  • Etablering af gården
  • Farvevalget på gårdfacaderne
  • Oversigt over facadefarver

Generalforsamling og bestyrelse

  • Bestyrelse
  • Referater af bestyrelsesmøder
  • Generalforsamling 2025
  • Generalforsamling 2026

Affald

  • Affaldssortering
  • Affaldstømning
  • Skriv til gårdlauget